Sådan forventer vi, at United stiller op på London Stadium

Jonny Evans er tilbage i træning, og Victor Lindelöf måtte udgå med en skade i torsdags. Spørgsmålene er stadig mange, men her kommer et bud på en startopstilling for United i eftermiddag.

Foto: Ash Donelon, Getty Images

Vi starter på toppen. Zirkzee imponerede ikke ligefrem i torsdags, hvor han fik chancen fra start. Og det lød også på Erik ten Hag, som om Rasmus Højlund kun startede ude for at holde ham frisk og skadesfri. Derfor vil danskeren starte på toppen mod West Ham.

På kanterne er der nok genvalg til Rashford og Garnacho. Personligt ville jeg gerne se Amad tilbage i startopstillingen. Det gør lidt ondt at se ham blive overset med Mazraoui og Antony valgt til på hans bekostning. Men jeg tror alligevel, det er ‘Garna’ og ‘Rashy’, der er med fra start.

Bruno Fernandes er til rådighed igen efter karantænefraværet i torsdags, og så kan man heller ikke komme uden om Christian Eriksen for tiden. Sikke en genfødsel efter at være meldt på vej ud hele sommeren. Casemiro lavede et stærkt indhop i torsdags, men det er ikke til at sige, om det er ham eller Manuel Ugarte, der kommer til at starte inde i dag.

I forsvaret forventer jeg, at Dalot og Mazraoui spiller på hver sin side af de Ligt og Martínez. Sidstnævnte gjorde det hæderligt som venstre back i torsdags, men kommer slet ikke med frem ad banen. Og derfor bør han spille i det centrale forsvar i stedet for.

Manchester United

Onana

Mazraoui – de Ligt – Licha – Dalot

Eriksen – Casemiro

Rashford – Bruno(c) – Garnacho

Højlund


Antonio

Summerville – Soucek – Paquetá – Bowen(c)

Guido Rodríguez

Emerson – Kilman – Todibo – Wan-Bissaka

Areola

West Ham United

Forrige artikel

Optakt: United skal bygge på mod endnu en London-modstander

Næste artikel

Dagens startopstilling: Mange genvalg og Højlund tilbage på toppen

ANNONCE