I fredags var der flere United-spillere på scoringslisten, og den tendens fortsatte i går, hvor der igen var masser af spilletid til Uniteds spillere på forskellige kontinenter.
Shinji Kagawa var første mand i aktion, da han med en sejr kunne sikre VM-deltagelse for Japan. Men det blev til et nederlag på 2-1 ude mod Jordan. Kagawa fik scoret det enlige japanske mål, men må altså vente lidt endnu før han er sikker på at skulle en tur til Brasilien næste sommer.
I Montenegro var hele seks United-spillere i aktion for England. Cleverley, Rooney, Welbeck, Carrick og Smalling startede inde for Roy Hodgsons mandskab, mens Ashley Young kom ind undervejs i stedet for Cleverley. Rooney scorede efter fem minutter englændernes mål i 1-1-opgøret.
Rooneys normale makker i angrebet på Old Trafford fik også nettet til at blafre i går. Robin van Persie var på pletten med to scoringer for Holland, der hjemme i Amsterdam vandt 4-0 over Rumænien.
Jonny Evans var ikke i aktion i fredags, da Nordirland måtte aflyse kampen mod Rusland grundet sne. Sneen var fjernet til gårsdagens kamp mod Israel, der kunne tage fra den grønne ø med en sejr på 2-0. 90 minutters spilletid fik den stærke United-stopper.
I Frankrig mødtes de to giganter fra Frankrig og Spanien. David de Gea så hele kampen fra bænken, mens Patrice Evra spillede på venstreback for franskmændene, der måtte se gæsterne løbe med sejren. Tidligere United-talent Paul Pogba blev vist ud for Frankrig i anden halvleg, efter to gule kort.
I Sydamerika fik Antonio Valencia en solid sejr på 4-1 over Paraguay, det blev dog hverken til mål eller assist i denne omgang for Uniteds 7’er.
Chicharito fik for engangs skyld ikke bolden i mål for Mexico, der i nat måtte nøjes med 0-0 hjemme mod U.S.A.
Chile slog hjemme Uruguay med 2-0, men Angelo Henriquez fik lov at sidde alle 90 minutter på bænken, ligesom han desværre også primært gør for Wigan pt, hvor han er på leje resten af sæsonen.