Sancho i modvind

I følge Bild havde Jadon Sancho svært ved disciplinen i Dortmund og Roy Keane mener den eneste måde Sancho kan komme tilbage er ved at undskylde.

Jadon Sanchos fremtid på Old Trafford kan efterhånden godt beskrives som tvivlsom, og dagen efter, at den engelske spiller deaktiverede sin Instagram-konto, er der dukket flere historier op, der ikke just taler til fordel for 23-årige Sancho.

Det tyske sportsblad Bild skriver i dag, at der var snak om, at Sancho skulle vende tilbage til Dortmund i det netop overståede transfervindue, men at handlen gik i vasken af primært to grunde. Den ene grund var, at han tit kom for sent til træning i Dortmund og efter kampene fløj han ofte væk i et privatfly i en dag eller to. Derudover melder Bild, at man i Dortmund ikke mener, at Sancho sov nok i sin tid i klubben, da han ofte spillede computer til langt ud på natten.

Men til trods for den tilsyneladende manglende disciplin i det tyske, formåede Sancho alligevel at spille 137 kampe for Ruhr-klubben med 50 mål og 64 assist til følge.

Legender kritiske

Situationen omkring Sancho blev diskuteret i en podcasten Stick to Football, hvor Roy Keane, Gary Neville og Jamie Carragher. Her var der i vanlig pundit-stil skarpe holdninger til hele situationen.

– Jeg tror ikke, at han træner rigtigt, sagde Keane i udsendelsen og tilføjede:
– Det er den eneste ting, det er svært at tilgive en spiller for. Vi har alle arbejdet med spillere, der er kommet ind og så kan de være sure eller noget anden, men når de træner, så træner de ordentligt.

– Det der ville irritere mig mest (med Sancho red.), ville være hvis han ikke trænede ordentlig, sagde Keane og understregede, at der selvfølgelig skal være plads til forskellige personligheder på et hold, men at det uanset hvad ikke skal gå udover træningsindsatsen.

Keane tror, at den eneste vej tilbage til holdet for Sancho, ville være at undskylde overfor Erik ten Hag. Det har den nu 52-årige irer tit oplevet i sin karriere.

– Vi har alle været i omklædningsrum, hvor spillere er kommet ind og har sagt: ‘Undskyld fyre, jeg har lavet en fejl’. Det er glemt ret hurtigt, fortalte Keane.

Gary Neville indrømmede i udsendelsen, at han er splittet i hele sagen om Sancho.

– Jeg tror, det er virkelig vigtigt at have disciplin og kontrol, hvis du er manager i et omklædningsrum. Men det nager mig lidt, at han for kun seks måneder siden fik lov til at få to eller tre måneder fri med mentale udfordringer, og nu har han det her offentlige skænderi, hvor manageren har sagt, at han ikke træner godt. Sancho er vendt tilbage, og nu kræver Erik ten Hag en undskyldning, og Sancho tilgiver ikke, fortalte Neville.

Den tidligere Liverpool-spiler Jamie Carragher meldte i programmet klart ud, at han er på Ten Hags side i forhold til hele sagen. Samtidig mener Carragher, at denne sag er meget vigtigt for Ten Hags fremtid i klubben. Taber han sagen til Sancho, er der stor risiko for, at han også taber resten af omklædningsrummet.

 

 

Forrige artikel

Stærk statistik: Amrabat i topform

Næste artikel

Medie: United holder fortsat øje med franskmand

ANNONCE