Sancho: Jeg må fokusere på mig selv

Dagens første målscorer lader sig ikke distrahere af den manglende udtagelse til det engelske landshold.

Jadon Sancho kom her til aften på måltavlen for tredje gang i sæsonen, da de røde djævle slog FC Sheriff med 2-0 på udebane. Det kommer umiddelbart i kølvandet på hans manglende udtagelse til det engelske landshold, hvor Gareth Southgate hverken har taget Sancho eller Rashford med. Sancho mener dog, at det er med til at motivere ham.

– Ja, 100%, det er et af målene (at komme på landsholdet). Det er ærgerligt, at jeg ikke blev udtaget, men jeg er nødt til bare at blive ved med at fokusere på mig selv og arbejde hårdt uge ind og uge ud. Det er hvad, jeg har tænkt mig at gøre.

Udover den flotte scoring var der også fokus på kantspilleren efterfølgende jubelscene, hvor han tog sin ene skinnebensbeskytter af og holdt den oppe for alle at se. Dette skyldtes, at Sancho fik foræret skinnebensbeskytterne af en ung United-fan et par dage forinden, hvilket han tilbagebetalte med et mål og jubelscene dedikeret til fanen.

– Han gav mig nogle skinnebensbeskyttere og bad mig om at bruge dem, så det var en gestus fra mig, for at vise ham, at jeg havde dem på, sagde englænderen efterfølgende til BT Sport.

 

 

Forrige artikel

Ten Hag: Vi skal forbedre os

Næste artikel

Tidligere United-målmand stopper karrieren

ANNONCE