Tidligere United-målmand stopper karrieren

Den tidligere Manchester United-målmand Ben Foster lægger handskerne på hylden. Det bekræfter han torsdag aften i en YouTube-video.

I en alder af 39 år har den nu tidligere målmand Ben Foster besluttet at indstille sin karriere som professionel fodboldspiller.

Det bekræfter han i en YouTube-video.

Målmanden tilbragte fem år i Manchester United i perioden 2005-2010, hvor han primært var reservekeeper. Mellem 2005-2007 var han udlånt til Watford. Han nåede i alt 23 kampe i United-trøjen. 13 af de kampe spillede han i 2009/2010-sæsonen.

Han lagde derefter vejen forbi Birmingham City, West Bromwich Albion, inden han vendte tilbage til Watford, der blev hans sidste klub.

Foster har været klubløs siden bruddet med Watford i sommers og er noteret for otte kampe på det engelske landshold.

Englænderen er i dag aktiv på YouTube, hvor hans kanal Ben Foster – The Cycling GK har knap 1,2 millioner abonnenter.

Forrige artikel

Sancho: Jeg må fokusere på mig selv

Næste artikel
Oplev kampdagen på nærmeste

Ekstraordinært tilbud til Europa League-kampe

ANNONCE