Sancho om holdkammerater: Velsignet følelse at dele omklædningsrum

I et interview med Manchester United fortæller Sancho, at han lærer meget fra de storvindende profiler i klubben. Han siger blandt andet, at han får en velsignet følelse af at dele omklædningsrum med dem.

Jadon Sancho har ikke haft den letteste start i Manchester United. I løbet af det nye år ser det dog ud til, at den 21-årige kantspiller har fundet noget af den storspillende form, som han havde, da han spillede i Dortmund. Og det at være omgivet af nogle af de helt store spillere, forklarer Sancho har hjulpet ham meget.

– Jeg lærer af de bedste. Cristiano Ronaldo, Paul Pogba, Raphaël Varane. De har alle vundet de store trofæer og bare at være i omklædningsrum med dem, giver mig en velsignet følelse.

Sancho er efterhånden fast inventar i Manchester Uniteds startellever. Derfor glæder det ham, at han kan få en masse råd om blandt andet restitution ovenpå en travl februar måned.

– Jeg lærer en masse af dem på og udenfor banen. Især når det omhandler restitution og om at blive bedre. Man har mange kampe i træk i Premier League, og man har brug for gode ben – især som kantspiller, hvor man skal op og ned af banen. Jeg suger al den information til mig, jeg kan, og prøver at lægge det i mit spil.

Sanchos fremadgående form må håbes at fortsætte, og han får chancen for endnu en scoring, som den herunder, når de røde djævle på søndag skal sørger for, at Manchester bliver malet endnu mere rød.

 

 

Forrige artikel

United ude af Youth League efter hård dyst og straffesparkskonkurrence

Næste artikel

Ferdinand betænkelig ved Maguires manglende fart

ANNONCE