Scholes: Di Marias røde kort var vendepunktet

Den tidligere United-spiller er klar i mælet. Det har hjulpet holdet kraftigt, at Di Maria blev udvist mod Arsenal.

Vi husker det allesammen. Di Marias dumme udvisning mod Arsenal, hvor han greb fat i dommeren. Udvisningen kom promte og helt korrekt, for selvfølgelig er en sådan opførsel ikke tilladt. 

Med Di Maria ude med karantæne var manageren endnu en gang nødt til at ændre sin startopstilling, og det var der nogle spillere, der i den grad dragede nytte af. Siden har United vundet 4 kampe i streg, hvor holdet har scoret 12 gange. 

Di Maria er ikke kommet ind i startopstillingen igen, og Scholes er lige nu imponeret af det hans ser fra argentinerens afløsere. 

– Jeg mener stadig, det røde kort var kritisk for LVG. I hvert fald i forhold til, hvordan han ønskede at opbygge sit nye hold. Men når jeg ser på holdet nu, ligner det en triumf for andre spillere, siger Scholes i følge MEN. 

– Juan Mata, Fellaini og Ashley Young lignede alle nogen der kunne være fortid i klubben for ikke så lang tid siden, men nu har de en kæmpe indflydelse på holdet. Vi ser nu meget mere sprudlende angrebsfodbold, som jeg forventede mig af Van Gaal inden sæsonen.

Scholes insisterer på, at Mata har bidraget meget til holdets opblomstring, men han har også en mening om den form, vi netop nu oplever Fellaini i. 

– Da jeg sidste år trænede med Giggs, følte vi hele tiden, Fellainis bedste position var som uortodoks 10’er, det er netop den position, han spiller nu. Da han kom til United forsøgte Moyes at spille med ham på den centrale midtbane, men jeg mener ikke, at Fellaini har sine forcer i at kontrollere kampene. 

– Jeg husker kampene mod Everton, hvor han fyldte ekstremt meget på banen. Det gør han nu igen under Van Gaal, og det fungerer glimrende. Louis van Gaal forsøger ikke at få Fellaini til at gøre ting, som han finder svære.

Forrige artikel

Van der Sar: De Gea er et eksempel for målmænd

Næste artikel

Skades-chok!

ANNONCE