Scholes irriteret over mandagskamp

United spiller første kamp i sæsonen en mandag aften, hvilket ærgrer Paul Scholes.

Mens de fleste Premier League-kampe sparkes i gang lørdag den 18. august, må United vente helt til mandag den 20. august, før man kommer i aktion i den nye sæson. Det irriterer Paul Scholes.

– Sådan er det, det er også sket før i tiden. Everton ude er en stor kamp for tv, der naturligvis vil vise kampen direkte. Sådan er det. Det er lidt frustrerende, at vi ikke kan komme hurtigt i gang og få tre point ind på kontoen med en lørdagskamp. Men vi må vente til mandag, og forhåbentlig kan vi vinde kampen, siger Scholes til MUTV.

Scholes og resten af United-spillerne skal dog snart ikke vente længere på at komme i gang med kampene. Første træningskamp spilles på onsdag i Sydafrika mod AmaZulu.

 

Forrige artikel

Sådan var Powells første dag

Næste artikel

United forlænger med stortalent

ANNONCE