Scholes ser kæmpe potentiale i Rashford

Paul Scholes mener, at Marcus Rashford har de samme evner og potentiale som brasilianske Neymar.

Med to scoringer i de seneste to kampe, ligner det, at Marcus Rashford har fundet den målform, der sidste forår gjorde ham til en af de mest brandvarme teenagere i fodbold-Europa. Uniteds tidligere midtbane-styrmand Paul Scholes mener, at den unge angriber har et kæmpe potentiale.

– Han bliver en fremragende angriber. Det er der ingen tvivl om. Min eneste bekymring er, at fordi han er så hurtig, og United sikkert vil have to-tre angribere, så vil han blive brugt på kanten, siger Scholes til BBC.

– Det er ikke nødvendigvis dårligt. Bare se på Cristiano Ronaldos statistikker. Rashford har de samme kvaliteter som Neymar. Det er meget at leve op til, men han kan blive en verdensstjerne.

I kampen mod Chelsea spillede Rashford på toppen, og det var noget, der gav en ellers stærk Chelsea-defensiv store problemer.

– Jeg ville vælge ham som angriber i de store kampe. Man så den forskel, han gjorde med Chelsea. Der var en helt anden fart i United-holdet. Det var ligefør, han gav arbejde til alle tre Chelsea-forsvarer og Kanté. Han skaber plads til andre spillere ved at lave så mange løb bagom forsvaret.

Det ligner, at Marcus Rashford kommer til at få mange kampe i sæsonens sidste måneds tid. Holdets store stjerne, Zlatan Ibrahimovic, er eftersigende ude resten af sæsonen med et overrevet korsbånd.

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Optakt: Burnley - Manchester United

Næste artikel

United bekræfter alvorlige skader

ANNONCE