Schweini til lægetjek i dag

Sky Sports melder, at Bastian Schweinsteiger senere i dag vil gennemgå lægetjekket.

Bastian Schweinsteiger bliver i dag fløjet ind for at gennemgå det obligatoriske lægetjek i Manchester United. Resten af aftalen er som bekendt faldet på plads, hvorfor der nu kun mangler et lægetjek og en underskrift på den personlige kontrakt, før tyskeren kan kalde sig United-spiller.

Lægetjekket kommer lige på et hængende hår, da truppen drager afsted på den længeventede pre-season tour allerede i morgen. Det ser altså ud til, det hele flasker sig, og at Louis van Gaal kan få sin spiller med på touren.

Prisen på spilleren er på omkring de 14,4 mio pund. For de penge får United altså en spiller, der har vundet alt, der kan vindes med både klubhold og landshold. Spilleren forventes at træde direkte ind i startopstillingen og dermed forstærke en af de positioner, hvor holdet har set allermest skrøbelig ud. 

Vi følger op, når lægetjekket er på trapperne…

Forrige artikel

- En drøm, der går i opfyldelse

Næste artikel

Fenerbahce: Van Persie ankommer i aften

ANNONCE