– En drøm, der går i opfyldelse

Manchester Uniteds nye højreback er stolt og beæret over muligheden for at spille for Louis van Gaal i ‘verdens største klub’.

Knap er Matteo Darmian blevet offentliggjort som ny Manchester United-spiller, før hans første interview er blevet en kendsgerning. 

Den 25-årige højreback, der her til aften kom til klubben på en 4-årig aftale, lægger således ikke skjul på, at han er stolt og glad over, at skiftet er blevet til en realitet. 

Til manutd.com siger Darmian:

– At komme til Manchester United er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har elsket tiden, som jeg havde i Torino, og jeg vil gerne have lov til at takke klubben og fansene for alt, hvad de har gjort for mig her.

– Jeg er sikker på, at de kan forstå, at jeg var nødt til at takke ja, da jeg fik muligheden for at komme til verdens største klub. At kunne arbejde med Louis van Gaal – en træner, der har opnået så meget inden for fodbolden – har spændende udsigter. 

Hurtig, alsidig og angrebslysten

Manchester Uniteds træner, Louis van Gaal, var forståeligt nok i godt humør, da han skulle præsentere sin nye højreback. Her forklarede han lidt af bevæggrunden for, at man hentede netop ham til klubben.

– Matteo er en højreback med en alsidighed, der gør, at han også kan spille i venstre side. Han er en stærk forsvarer og har samtidig evnen til at løbe med frem i angribende positioner, hvilket er en fantastisk egenskab at have – og yderst brugbart til den hurtige rytme i Premier League.

– Matteo er en rigtig stor tilføjelse til holdet. Jeg er lettet over at kunne byde Matteo velkommen i klubben, og jeg ser frem til at arbejde sammeen med ham i de kommende dage.

Van Gaal får godt med muligheder for at arbejde med sin nye spiller, når holdet på mandag rejser til USA på årets pre season-tur. 

Matteo Darmian har skrevet under på en aftale, der binder ham til klubben i fire år, med en option på endnu et år. 

Forrige artikel

Officielt: Manchester United henter Matteo Darmian

Næste artikel

Schweini til lægetjek i dag

ANNONCE