The Sun kunne mandag bringe historien om, at den portugisiske landstræner havde rådet Ronaldo til at bytte Manchester ud med mere solrige Barcelona, når lejligheden byder sig.
Men sent mandag aften måtte Scolari ud og afvise, at han nogensinde har udtalt sig om Cristiano Ronaldos valg af klubber. Som så mange andre erindrer den tidligere verdensmester ikke, at han har snakket med The Sun.
“Det meste, jeg siger, går ind af det ene øre og ud af det andet, men de kommentarer kan I ikke hænge mig op på. Jeg kan ikke forklare, hvorfor de har skrevet sådan noget. Cristiano Ronaldos valg af klubber kommer ikke mig ved,” siger landstræneren.
Scolari har i øvrigt ikke skullet vente mange timer på at kunne give Cristiano Ronaldo en undskyldning. Portugiserne spiller i morgen venskabskamp mod Brasilien på Arsenals Emirates Stadium.