Sergio Ramos optræder i reklame for ny Real Madrid-trøje

Real Madrid har sendt et stærkt signal til Manchester United ved at lade Sergio Ramos medvirke i en reklame for deres nye trøje forud for den kommende sæson.

Der er to transferhistorier, der indtil videre har stjålet det meste af mediebilledet denne sommer i noget, der mest af alt ligner en magtkamp mellem United og Real Madrid. David De Gea og Sergio Ramos er brikkerne i det spil.

Real Madrid er meget interesseret i David De Gea, og Louis van Gaal skulle have øjnene rettet på Ramos, som han ser som den oplagte leder i forsvaret. Klubberne står dog stejlt over hinanden, og det lader ikke til, at der kan komme aftaler på plads, hvis klubberne ikke vil afgive de to spillere.

Real Madrid har nu med et vink med en vognstang fortalt United, at de agter at beholde Ramos. Han medvirker nemlig i deres reklame for den trøje, de skal spille i i næste sæson. Noget der normalt ikke vil ske, hvis spilleren stod til at forlade klubben.

United har tidligere givet udtryk for, at klubben vurderer David De Geas sportslige værdi til at være større end en eventuel handel til 20 millioner pund, hvorfor de kræver et rekordhøjt beløb for målmanden, hvis kontrakt udløber næste år.

Hvad, der kommer til at ske, er selvsagt svært at sige noget om, men det er selvfølgelig en sag, vi følger tæt på Oldtrafford.dk

Deltag i vores fødselsdagskonkurence: Vind en fodboldrejse for 2 til Old Trafford!

Forrige artikel

Avis: United vil hente Schneiderlin før USA-tur

Næste artikel

Nogle vigtige Alex Ferguson-beslutninger hjemsøger stadig Manchester United

ANNONCE