Sergio Romero er ude i ugevis

Den argentinske målmand går måske glip af FA Cup-semifinalen mod Tottenham. Til gengæld er Daley Blind, Marcos Rojo og Phil Jones klar igen, fortalte Jose Mourinho på fredagens pressemøde.

Manchester Uniteds reservemålmand Sergio Romero måtte lade sig udskifte efter 20 minutter af kampen mellem Spanien og Argentina i tirsdags efter et sammenstød med Diego Costa. Og det uheld koster nu argentineren noget tid på sidelinjen. 

– Romero er skadet, og jeg tror, han er ude i nogle uger. Jeg tror faktisk, at han var heldig, for det var et hårdt sammenstød. Det vil tage noget tid for ham at blive klar igen, sagde Jose Mourinho på sit ugentlige pressemøde.

Dermed går Sergio Romero måsle glip af FA Cup-semifinalen mod Tottenham på Wembley den 21. april. Den 31-årige målmand har ellers startet sæsonens fire øvrige kampe i verdens ældste turnering. 

Blind, Rojo og Jones er tilbage 

Til gengæld var der gode nyheder på skadesfronten for en række andre Manchester United-spillere. Jose Mourinho kunne berette, at alle efterhånden er “fit for fight”. 

– Bortset fra Daley (Blind, red.), som er begyndt træne med, men stadig ikke er kampklar efter flere måneder på sidelinjen, er alle nu ved at være ovre deres problemer. Og det inkluderer Phil Jones og Marcos Rojo, som også spillede for Argentina.

Ashley Young blev småskadet mod Italien i Englands venskabskamp, men ifølge United-manageren er han måske allerede klar lørdag mod Swansea. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Lingard vil efterligne Class of '92

Næste artikel

Optakt: United kæmper for andenpladsen

ANNONCE