Shaw: Hård træning i ferien

Luke Shaw ønsker ikke en gentagelse af sidste sæson, hvor skader ødelagde en del for den unge venstreback.

20-årige Luke Shaw havde et svært første år i Manchester United. Han kom direkte til United fra en skuffende VM-slutrunde med det engelske landshold, og blev i løbet af pre-season træningen sendt til ekstra træning af Louis van Gaal, der ikke var tilfreds med Shaws form.

I løbet af sæsonen løb venstrebacken ind i en række småskader, og hver gang man troede at nu var han endelig tilbage, løb han ind i en ny skade. Det vil Shaw ikke gentage i år, og derfor har han arbejdet hårdt hele sommeren.

Den har derfor ikke udelukkende stået på sol, strand og afslapning for Luke Shaw i sommerferien. Han valgte, sammen med Adnan Januzaj, at tage en af klubbens fitness-trænere med til Dubai, hvor der så blev arbejdet hårdt på konditionen.

– Jeg har selvfølgelig har nogle ugers ferie. Vi får alle nogle individuelle træningsprogrammer til ferien. Efter nogle ugers pause valgte mig og Adnan at tage en af vores fitness-trænere med til Dubai for at arbejde på vores fitness. Vi betalte for hans flybilletter og det hele. Det var ikke noget vi blev bedt om, vi ville bare gøre det, for at være bedst muligt forberedt til pre-season.

– Vi nød det begge to, selv om vi havde fire træningspas om dagen. Vi havde en fodboldbane, et motionscenter og meget andet til rådghed, og løb også nogle ture på stranden. Forhåbentlig har det været det hele værd for os, siger Luke Shaw til manutd.com.

Oplev Shaw, Januzaj, Depay, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

U21: Nederlag i semifinalen

Næste artikel

Medier: Romero tæt på United

ANNONCE