Med Victor Valdes på vej væk fra Manchester United, der muligvis også mister David de Gea, tyder alt på, at der skal hentes mindst én ny målmand til klubben.
28-årige Sergio Romero, hvis kontrakt udløb med Sampdoria efter denne sæson, har tidligere været nævnt, og nu nærmer et skifte sig tilsyneladende.
De to engelske aviser The Guardian og The Times melder mandag uafhængigt af hinanden, at Sergio Romero nærmer sig et skifte til Manchester United.
Sergio Romero er det argentinske landsholds førstemålmand og har en fortid i klubber som Monaco, Sampdoria og AZ Alkmaar. I sidstnævnte var Louis van Gaal træner, mens Romero var i klubben.