Shaw: kritik gør mig stærkere

Luke Shaw mener selv, han er blevet en bedre spiller af kritikken, der kom i kølvandet på skiftet fra Southampton til Manchester United.

Et prisskilt på 27 mio. pund og en grundform, der ifølge Louis van Gaal ikke var en topspiller værdig, affødte i sommer en bølge af kritik mod Luke Shaw. 

I dag har den 19-årige englænder dog kæmpet sig ind i Manchester Uniteds startopstilling, og han mener selv, at kritikken har gjort ham til en bedre fodboldspiller. 

– I starten var der nogle personer, der satte spørgsmålstegn ved, om det var det rigtige skifte for mig, men jeg har det rigtigt godt med mig selv nu. Og forhåbentlig kan kritikerne vende det til noget mere positivt, for der var virkelig meget negativitet omkring min person, siger Shaw ifølge Sportsmole. 

– Jeg vender bare den anden kind til og forsøge at modbevise dem. Man kan sige, at kritikken har gjort mig stærkere, for det er klart, at man læser det, og alle andre blander sig i medierne, og i hvad folk siger, fortsætter Shaw. 

Luke Shaw er netop blevet udtaget til det engelske landshold sammen med Wayne Rooney, Michael Carrick og Chris Smalling. 

Forrige artikel

Carrick glad for landsholds-comeback

Næste artikel

Valdes næsten fit for fight

ANNONCE