Shearer og Neville om Mourinho

Alan Shearer mener, at Mourinho skal stoppe med at blive uvenner med sine spillere, ellers bliver han fyret. Gary Neville tror, United-manageren har et godt forhold til sine spillere.

José Mourinho er tidligere blevet fyret i Real Madrid og Chelsea, fordi han blev uvenner med spillerei de to trupper. Alan Shearer tror, at det kan ske i United, hvis ikke Mourinho stopper med offentligt at kritisere sine spillere.

– Hvis man så på Mournho, da han først kom til Premier League, så var han glad, han var flabet og arrogant på den gode måde. Når man ser ham nu, er han ofte sur og klar til at komme i klammeri med nogen.

– Vi har lært fra tidligere, at hvis han gør som i Real Madrid og Chelsea, så bliver han fyret. Hvis han gør for mange spillere utilfredse, er det den vej, det går, fordi spillerne oftest vinder i den situation. Spillerne har for meget magt i dag, desværre, siger Premier League-legenden på Match of the Day på BBC.

– Mourinhos forhold til spillerne er godt
Selvom selvtilliden blandt United-spillerne ikke er på det højeste, så afviser Gary Neville, at der er et dårligt forhold mellem United-træneren og spillerne.

– Jeg snakker stadig med nogle af spillerne, og der er ikke nogle tvivl om, at Mourinho har spillerne, de kan godt lide ham. Spillerne i omklædningsrummet er glade. Paul Pogba er kommet tilbage i virkelig godt humør og meget entusiastisk. 

– Der var den her video med Pogba i Frankrigs omklædningsrum, hvor han virkelig ledte dem. Hvis han kan det og skabe den stemning i United, så er det virkelig godt for dem, siger Neville på Sky Sports.

Manchester Uniteds næste opgave er ude mod Brighton næste søndag klokken 17.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

- United fører ligaen i november

Næste artikel

United planlægger at tilknytte sportsdirektør

ANNONCE