Silvestre hylder Rio Ferdinand

Den tidligere midterforsvarer Mikael Silvestre hylder sin holdkammerat fra United dagene Rio Ferdinand, der i weekenden besluttede at stoppe sin karriere.

Rio Ferdinand skiftede i 2002 til Manchester United, hvor han i flere omgange dannede makkerpar med franske Mikael Silvestre i midterforsvaret. Silvestre har nu kun rosende ord til Ferdinand.

– Han fik alt til at se let ud. Det bliver man nødt til, når man spiller midterforsvar, for du der skal vise overskud mere end nogen andre steder på banen. Samtidig var han teknisk god, han var høj, og så tog han altid den rigtige beslutning, udtaler franskmanden til manutd.com.

– Han var også en god leder, hvorfor det var en fornøjelse at spille ved siden af ham i så mange år. Han har været en af de bedste engelske midterforsvarere i moderne tid. Han har gjort det godt både på klubplan og på landsholdet.

Rio Ferdinand spillede 305 Premier League kampe for United, og han scorede syv mål.

 

Forrige artikel

Overblik: Sommerens vigtigste datoer

Næste artikel

Cleverley til lægetjek

ANNONCE