Det var en fattet Sir Alex Ferguson, der snakkede med ESPN efter Bolton-kampen.
“I første halvleg skulle vi have gjort det bedre, men vi gjorde det godt i forhold til at komme tilbage fra at have været bagud. Anden halvleg var meget lige. Bolton gjorde det godt, og vores chancer blev reducerede. Men vi må tage lidt ære for at komme tilbage igen, det viser en smule karakter,” sagde Sir Alex Ferguson.
“Jeg tror, der er mange hold, der vil finde det svært at komme her. Jeg synes, det var et fair resultat. Hold smider point, når vi ikke forventer det.”
Den skotske manager virker da også overrasket over, at det endnu ikke er blevet til en sejr på udebane i denne sæson.
“Vi har nu scoret syv mål på udebane og kun fået tre point, det er en meget svær liga,” sagde Ferguson.
Manchester Uniteds næste opgave er på onsdag, hvor Valencia hjemme på Mestalla tager imod “De Røde Djævle”.