Sir Alex: Vent I bare til truppen er skadesfri

Alex Ferguson giver sin vurdering af både Van Gaal og flere af sine tidligere spillere.

Louis Van Gaal har fået til opgave, at tilbagebringe de gode gamle dage i Manchester United, som det var under Sir Alex Ferguson. Netop Sir Alex giver i et interview til BT Sport sine vurderinger af manageren og flere af spillerne i truppen.

Skader er skyld i meget

Alle de indkøb Van Gaal har gjort siden sin ankomst har alle været skadet i løbet af sæsonen. Når først disse, og resten af truppen, er mere klar vil holdet igen blive en magtfaktor, som de andre klubber skal tage seriøst.

-Jeg ved ikke, hvordan Van Gaal kan forvente at få de bedste resultater med de skader han har haft. Når de bedste spillere er tilbage, så får i det rigtige United at se. Han er en god træner og holdet har fantastiske spillere.

– Dengang jeg hentede Evra og Vidic det samme år, tog det dem også noget tid at tilpasse sig holdet og den engelske spillestil. Det er det samme med disse mange nye spillere.

Ferguson med roser til Carrick

Michael Carrick har været synonym med Uniteds opadgående formkurve på det seneste. Dette er langtfra en tilfædighed, mener Sir Alex.

– Jeg mener, at Michael Carrick er Englands bedste centrale midtbanespiller.

 Samtidigt med roserne til Carrick kommer den legendariske manager også med mange roser til Van Persie og Rooney, som han mener har stor betydning for holdet.

Hyldest til eget indkøb

Som så mange andre er Sir Alex meget imponeret over den sæsonstart, som vi har set David de Gea præstere. Han er dog ikke overrasket.

-Da vi tog ham ind var han meget tynd, men han havde fantastiske evner. Vi var klar over, at han havde et unikt talent og det er han for alvor begyndt at vise nu.

 

 

 

Forrige artikel

Medie: United overvejer leje af Januzaj

Næste artikel

Sir Alex Fergusons ord sætter pres på Louis van Gaal

ANNONCE