Sir Bobby Robson var selv ude efter Rooney, og han kan siges at være den direkte årsag til, at Rooney hører hjemme i en Manchester United-trøje den dag i dag, da det var ham, der med et bud fra Newcastles side tvang United til at byde og senere købe Everton-teenageren.
Robson blev ganske kort tid efter fyret, og siden har han så kunne studere den 19-årige angriber på endnu tættere hold end før. Og Robson kan ikke finde ord for, hvilken fantastisk spiller Wayne Rooney allerede er, efter at have set ham lege med det nordirske forsvar i Englands 4-0-sejr lørdag i VM-kvalifikationen.
“Rooney er for mig noget helt specielt. Jeg tror alle i landet håber, Rooney holder sig på rette kurs og ikke falder ud i unåder, fordi i den mand har vi helt seriøst en ny Pele eller Diego Maradona. Tænk på, at manden jo kun er 19 år, hvad vil han ikke kunne om fem år eller når han er 26-27 år,” hylder Robson Rooney over for Sky Sports.