– Vores fælles ambition er klar: Vi ønsker at se Manchester United tilbage på det højeste niveau af engelsk, europæisk og international fodbold.
Sådan lyder det fra Sir Jim Ratcliffe i Manchester Uniteds pressemeddelse, hvor United offentliggør, at Ineos-stifteren har købt 25% af klubben.
Klubbens nye medejer er vokset op tæt på Manchester og har støttet klubben hele sit liv. Købet betyder derfor lidt ekstra for den 71-årige englænder.
– Som en lokal dreng og livslang støtter af klubben, er jeg meget tilfreds med, at vi har kunnet indgå en aftale med Manchester Uniteds bestyrelse, der giver os ansvaret for klubbens sportslige aktiviteter, siger han.
Og det er netop på de sportslige parametre, at klubben har haltet det sidste årti. Her er der uudnyttet potentiale, mener Ratcliffe.
– Selvom klubbens kommercielle succes har sikret, at der altid har været tilgængelige midler til at vinde trofæer på højeste niveau, har dette potentiale ikke været fuldt udnyttet i de seneste tider. Vi vil bringe den globale viden, ekspertise og talent fra INEOS Sport i spil for at hjælpe med at drive klubben fremad, mens vi også kommer med midler, der skal bruges til investeringer i Old Trafford, lyder det.
Sir Jim Ratcliffe er dog klar over, at klubben ikke bliver en stormagt i international fodbold igen henover natten.
– Vi er her på lang sigt og erkender, at der ligger mange udfordringer og hårdt arbejde foran os, som vi vil tage op med vedholdenhed, professionalisme og passion. Vi er forpligtet til at arbejde sammen med alle i klubben – bestyrelsen, medarbejderne, spillerne og fansene – for at hjælpe med at drive klubben fremad, siger han yderligere.
Købet skal ratificeres af blandt andre Premier League, før det endeligt er gennemført.
Dejlig julegave på den sødeste aften i familiens skød.
Glædelig jul til Oldtrafford.dk og alle United fans i Danmark….med håbet om en succesrig fremtid med Sir Ratcliffe ved det sportslige ror.
Hørt!
Glædelig jul til Oldtrafford.dk og alle United fans….
Onwards and upwards…