Sir Matt Busbys søn død

Mandag aften kom det frem at Sir Matt Busbys søn Sandy Busby er død.

Manchester United sørger her til aften over tabet af Sir Matt Busbys søn Sandy.

Sandy Busby har igennem mange år været en integreret del af Manchester United både som fan, men også som søn af klubbens legendariske manager Sir Matt Busby. 

Sandy Busby var en særdeles vellidt mand blandt Manchester Uniteds fans, hvor han ofte har været i medierne for at beskytte sin fars eftermæle og ikke mindst eftermælet efter flyulykken i München, som hans far overlevede.

Han var desuden en tidlig støtter og ambassadør af det daværende Shareholders United, der senere blev til Manchester United Supporters Trust og som arbejder for et supporter af klubben.

Efter faderens død overtog Sandy Busby ærespladserne på Old Trafford. Tilbage i januar var det netop 20 år siden at Sir Matt Busby døde. Dengang udtalte Sandy Busby hvor stolt han blev når han hørte tilskuerne fortsat synge om sin fars tid i klubben:

– Det er noget der er gået fra bedstefædre til fædre og nu til deres børn. Jeg bliver stolt hver gang jeg hører det, sagde Sandy Busby dengang til Manchester Evening News.

Tidligere Manchester United-spiller David May skriver på Twitter:

“Very sad to hear the news of the passing of Sandy Busby he was a very special person who will be missed,a true gentleman RIP Sandy x”

Manchester United sørger

Manchester United har her til aften udsendt følgende udtalelse fra klubbens direktør Ed Woodward:

– Jeg er fuldstændig chokeret og sønderknust over nyheden om Sandys død. Han var en så ærlig person, som havde en dyb og rig kælighed til den her klub, som hans far har gjort så meget for at få ud til millioner af hjerter rundt om i verden. 

– Sandy forstod bedre end nogen anden hvad det “The Manchester United way” betød og hans entusiasme og kærlighed for klubben vil blive savnet. Vores tanker går til hans efterlade.

Forrige artikel

Hattrick-helten Januzaj nedlagde Sunderland

Næste artikel

Di Maria stolt af at bære 7'eren

ANNONCE