Skadeshelvede i Ungarn

Ungarenes træner udtalte forud for opgøret, at han satsede på et hurtigt mål kunne ryste de fornemme gæster og få dem til at sætte den komfortable føring…

Ungarenes træner udtalte forud for opgøret, at han satsede på et hurtigt mål kunne ryste de fornemme gæster og få dem til at sætte den komfortable føring fra første møde over styr – og chancen kom også.

Men Sandor valgte at hamre bolden himmelhøjt over mål, da han fra kort afstand fik en gylden mulighed for at få hjemmepublikummet op af stolene i forbindelse med et hjørnespark efter bare fem minutter. Istedet for ungarsnk kasse og mulig United-usikkerhed, blev det istedet lige omvendt.

For godt halvvejs inde i første halvleg åbnede United scoringen på det ungarnske nationalstadion i Budapest, da Gabriel Heinze for første gang siden sin debut for et lille år siden nettede for United, idet han headede en hjørnesparksbold fra Paul Scholes i netmaskerne og dermed definitvt skrev Uniteds navn på billetten til Champions League.

For med Uniteds scoring skulle hjemmeholdet nu sende bolden forbi hidtil upasserede Edwin van der Sar hele fem gange, og det umulige scenarie gav kampen en relativt kedelig karakter. Gabriel Heinze var dog manden for at bringe endnu lidt United-glæde ind i matchen efter en time, da han for anden gang headede et United-mål i kassen – denne gang efter et frispark fra venstresiden.

Fem minutter senere fulgte indskiftede Kieran Richardson – der inden der var spillet et kvarter havde afløst skadede Gary Neville – op med et dommedagshug til 3-0, inden stortalentet øjeblikke senere selv måtte forlade banen med en skade, og efterlade bare ti United-spillere til sig selv i resten af matchen, da udskiftningskvoten var opbrugt.

Det kunne dog ikke ændre på, at “den bedste modstander vi nogensinde har mødt i CL-kvalen,” som Sir Alex Ferguson udtalte det før dobbeltmødets begyndelse, blev besejret med samlet 6-0 af United, der stryger ind i Champions Leagues første seedningslag ved morgendagens lodtrækning i Monaco.

Karakter:

Van der Sar: 9
Havde nogle meget vigtige redninger, og stod elelrs rigtig sikkert og med god autoritet.

Neville: Uden for beømmelse
Fik grundet sin skade kun 13 min. på banen.

Brown: 7
Havde nogle gode løb frem ad, men lavede et par bommerter i det defensive, det er tydeligt, at han lige er kommet tilbage fra en skade.

Ferdinand: 8
Lavede nogle få fejl, men det blev kraftigt opvejet af hans sikre spil og hans evne til at være på det rette sted, når det brændte på.

Heinze: 10
To fremragende hovedstød og kraftige taklinger tæller naturligvis op. Heinze er formentlig øm i morgen, han var den af alle spillerne som fik flest knubs, men han var klar til kamp igen.

Fletcher: 6
Kom godt med ude på højre kant, men fejlede stort når han skulle ligge den indover. Han ramte ikke Ruud én eneste gang.

Smith: 8
Gav ro til de andre spillere med sine rolige pasninger. Sammen med Sholes kontrollerede han de fleste opspil.

Scholes: 8
Var ligesom Smith med til at holde styr på spillet, og skabte med kraftfulde ryk gode målchancer.

Ronaldo: 8
Den dribleglade portugiser havde bolden konstant og kom frem til gode afslutninger. Skulle dog have spillet bolden noget mere ved de mange kontraer.

Giggs: 7
Lagde godt ud med snævre driblinger, men faldt senere ud af kampen og kom sjældent uden om sin markering.

Van Nistelrooy: 6
Fik ikke nok og arbejde med og lå for tit alene helt fremme, men var godt med i de fleste opspil.

Richardson: 8
Startede på venstre back da han erstattede Gary efter 13. min. Her mistede han i starten for ofte sin mand. Dette blev dog opvejet af nogle gode offensive rush. Han blev fra starten af 2. halvleg flyttet op på venstre wing, hvilket bla. resulterede i et fantastisk mål.

Bardsley: 6
Kom ind fra starten af anden halvleg, men nåede aldrig rigtig at sætte sig igennem.

Miller: 8
Fik kun en halv time på banen, men dette var nok til, at han satte sig igennem med gode pasninger og gode træk frem ad. Uventet god indsats fra Miller.

Forrige artikel

Reserve: United - City

Næste artikel

Følg CL-lodtrækning på OldTrafford.dk

ANNONCE