Skadeslisten bugner med spillere: Men Amorim forventer ingen tilbage mod Leeds

Til det store derby mod Leeds forventer Ruben Amorim ikke en hjælpende hånd fra skadeslisten.

Du kan risikere at blive helt forpustet, hvis du skal opremse listen af spillere, der er ude med skade i øjeblikket.

Man kunne håbe på, at det begyndte at lysne på det punkt. Men det ser ikke sådan ud.

– Der er ingen nye problemer, men vi ser i morgen. Men jeg forventer ikke, at der er nogen, der kommer til at komme sig i tide, siger Ruben Amorim på fredagens pressemøde.

Harry Maguire og Matthijs de Ligt har været ude hele juleprogrammet med forskellige skader, Mason Mount blev skadet mod Newcastle, og Kobbie Mainoo blev ud af det blå meldt skadet forud for selvsamme kamp. Dertil er Amad, Bryan Mbeumo og Noussair Mazraoui til AFCON.

Formstærke Yorkshires

Det er ellers et formstærkt Leeds-hold, der har fundet formen lige inden Roses Derby. Ruben Amorim anerkender da også, at Yorkshire-drengene har fået gang i spillet.

– Det har meget fart, og det er noget, vi nogle gange bøvler med at spille imod. Vi har forventet, at vi kan vinde enhver kamp i enhver kampsituation. Det vil vi prøve at gøre. Vi ved, at de ændrer deres system, og sidst roterede de to spillere, der som regel starter inde. De har gode spillere og en god træner, siger Amorim.

Og så er der derbyet. Det er to klubber, der hader hinanden og kalder den anden klub for “afskum” i flæng. Ruben Amorim oplever sit første Roses Derby, og kampens størrelse har han da også bemærket.

– Jeg har hørt, at det er en stor kamp. Enorm kulisse og stor rivalisering, men enhver kamp i Premier League er så hård. Det er bare én kamp mere, og jeg ved, at det betyder meget for fansene, men vi er nødt til at gå derud og prøve at vinde, siger Uniteds portugisiske cheftræner.

Skriv et svar
Forrige artikel

Lecces præsident fortryder Dorgu-salg: - Det gør stadig ondt

ANNONCE