Skadet Jones sendt hjem fra landsholdslejr

Phil Jones pådrog sig et slag på tåen under træningen i den engelske landsholdslejr og er tilbage i Manchester for at undergå lægeundersøgelser.

Under et træningspas i den engelske landsholdslejr forud for onsdagens træningskamp mod Tyskland (Som Tyskland vandt 1-0, red.), stødte Phil Jones sammen med klub- og landsholdskollega, Chris Smalling.

Det hændelige uheld gjorde 25-årige Jones ude af stand til at fortsætte og de første forlydener fra landsholdslejren går på, at der skulle være tale om en brækket tå.

Englænderen, der indtil videre har 20 landskampe på CV’et, var derfor ifølge Daily Mail onsdag tilbage på Uniteds træningsanlæg for at blive undersøgt, men klubben har endnu ikke meldt noget ud om skadens omfang. 

Hvis der er tale om en brækket tå, ligner det en tidlig sommerferie for den evigt uheldige Jones, der har fået adskillige sæsoner ødelagt af skader og netop var blevet sin fodskade kvit.

Skaden falder på et yderst uheldigt tidspunkt, eftersom United står over for en travl april måned, hvor hele ni kampe venter, blandt andet mod Chelsea, Manchester City samt de to kvartfinaleopgør mod Anderlecht i Europa League. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Sir Alex: United skal vinde Europa League

Næste artikel

Smalling vender hjem til United med skade

ANNONCE