Sky Sports: Martial tæt på kontraktforlængelse

Ifølge engelske Sky Sports er det kun de sidste detaljer, der mangler, før Anthony Martial sætter sin signatur på en femårig kontraktforlængelse med Manchester United.

Den franske offensivspiller, der i sommer sidste år var på udkig efter en ny klub, er nu tæt på at binde sig til Manchester United indtil 2024. Ifølge Sky Sports er Martial og Manchester United tæt på at blive enige omkring en ny kontrakt. 

Den tidligere Monaco-spiller blev verdens dyreste teenager, da Louis van Gaal hentede ham til klubben i 2015. Han startede ud med at score mod Liverpool i sin debut, og blev topscorer i sin første sæson. Siden har han haft svært ved at nå op på det helt samme niveau. 

Efter 2017/18-sæsonen under Jose Mourinho, hvor Martial fik så lidt spilletid i den røde trøje, at han blev vraget til det franske landshold, der vandt VM, var han klar til at forlade United. Hans agent udtalte, at han ledte efter en ny klub, og Mourinho var angiveligt klar til at sælge ham. 

LÆS OGSÅ: Blog: Hvad skal der ske med alle de spillere, som snart har kontraktudløb?

Men ifølge SkySports har klubledelsen aldrig haft intentioner om at sælge deres franske guldfrø. Og efter en indtil videre flot sæson for Martial rent spillemæssigt, er parterne altså angiveligt tæt på en forlængelse.  

Martial er 23 år gammel, og hans nuværende kontrakt udløber i 2020. 

Køb din trøje hos Unisport, så støtter du OldTrafford.dk. Handler du hos Unisport.dk gennem linket, så støtter du OldTrafford.dk.

Total
0
Shares
Forrige artikel

Optakt: United jagter syvende sejr i streg

Næste artikel

U18: Levitt og Greenwood grundlægger sejr mod Stoke City

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
0
Share