Sky Sports: Ratcliffe overvejer at købe en mindre andel i Manchester United

Budkrigen om ejerskabet af Manchester United synes at være blevet sat på pause de seneste måneder. Men nu overvejer Ratcliffe ifølge Daily Mail, at byde på en mindre andel af klubben. Lykkes det ham, vil det betyde, at Glazer-familien stadig vil have kontrol over klubben.

Sagaen om et eventuelt salg af Manchester United vil ingen ende tage. Siden det kom frem i starten af sidste sæson, at Glazer-familien overvejede at sælge klubben, har Sir Jim Ratcliffe og Sheik Jassim været de to mest omtalte potentielle nye ejere af klubben. Begge parter har indtil nu kun ønsket at købe en andel af klubben, der vil betyde, at de selv vil få kontrol over klubben. Det har muligvis ændret sig nu, hvis man skal tro Sky Sports

Sir Jim Ratcliffe overvejer nemlig ifølge det engelske medie, at placere endnu et bud på klubben. Men i stedet for at byde på størstedelen af aktierne i Manchester United, vil han i stedet byde på en minoritetsandel. Dette vil i så fald efterlade Glazer-familien i kontrol med klubben.

Det har tidligere været fremme, at Glazer-familien ikke har solgt klubben, fordi Joel Glazer og Avram Glazer ønsker mest mulig indflydelse.

Sir Jim Ratcliffes eventuelle nye bud vil sandsynligvis resultere i et beløb tæt på 1.5 milliarder pund for 25 procent af Manchester United. Dette er stadig væsentligt mere end de 800 millioner pund, som Glazer-familien betalte for hele deres ejerandel i 2005, før de pressede en stor gæld ned i klubbens regnskab. Sky Sports spekulerer dog samtidig i, om denne handel, hvor Ratcliff køber en minoritetsandel, på længere sigt vil give Ineos Sports muligheden for fuld kontrol over Manchester United.

I Manchester United er der forskel på, om du er ejer af A-aktier eller B-aktier. A-aktierne kan købes på børsen, hvorimod B-aktierne er dem, som Glazer-familien kontrollere. Almindelige A-aktier har ikke meget værdi, hvis man ønsker at have ejerskab over klubben. B-aktierne, som Glazer-familien ejer langt størstedelen af, giver en stemmeret i en grad hvor A-aktierne til sammenligning synes ligegyldige. Ifølge en artikel udgivet af Reuters udgør B-aktierne 67 procent af stemmeværdien i klubben.

Bliver det bud, som Sky Sports rapportere om accepteret, vil Ratcliffe overtage en lige andel af A- og B-aktier i klubben.

Ratcliffe foretrækker dog stadig at købe en andel af klubben, der vil gøre ham til den de facto ejer af Manchester United.

 

Forrige artikel

AFSTEMNING: Månedens spiller

Næste artikel

Mislykket ophold i United går ikke Zaha på: - Tror du, at jeg er berørt af det?

ANNONCE