Sky: West Bromwich lurer på Fletcher

Sky Sports skriver, at Premier League-klubben West Bromwich Albion er interesseret i at købe Darren Fletcher.

Skotske Darren Fletcher har været i Manchester United i mere end et årti, men midtbanespilleren kan være på vej væk. Sky Sports skriver onsdag, at West Bromwich Albion har forhørt sig med United om muligheden for at købe Fletcher.

Det har været en svær sæson for Fletcher. Kun fire gange har den 30-årige midtbanespiller været i Louis van Gaals startopstilling i Premier League, og det virker usandsynligt, at Fletcher får forlænget sin kontrakt, der udløber til sommer.

Darren Fletcher har spillet i Manchester United i hele sin karriere. Skotten fik sin debut for klubben i 2003 og har siden spillet 342 kampe i United-trøjen.

Forrige artikel

Hummels tænker ikke på at skifte

Næste artikel

Medie: United vil udleje Januzaj

ANNONCE