Ole Gunnar Solskjær var for første gang som manager tilbage på Old Trafford. Det blev dog ikke et glædeligt gensyn for manageren, der på trods af nederlaget roste sit mandskabs præstation.
– Det er svært, når man lukker et mål ind indenfor seks minutter. Vi bremsede dem og spillede bedre, men vi kunne ikke skabe store chance. Vi skabte nogle, men ikke nok, siger Solskjær efter kampen til BBC, men bakker op om sit mandskab:
– De her drenge giver ikke op. Deres arbejdsindsats er fantastisk. Næste måned bliver forhåbentlig god for os. Vi har nok brug for 18 point mere. Dem skal vi vinde i hjemmekampene. Det er en god gruppe af spillere. Vi smed aldrig kampen væk.
Ole Gunnar Solskjær fik naturligvis en fornem velkomst på sin gamle hjemmebane. Manageren var beæret, men holdt fokus på sit eget hold.
– Jeg er meget beæret over, at fansene stadig værdsætter mig. Men jeg arbejder for Cardiff nu – det er mit job, lyder det fra Solskjær.
Cardiff City ligger sidst i Premier League, dog kun med et enkelt point op til stregen.