Wayne Rooney havde skubbet tomålsskytten fra åbningskampen, Danny Welbeck, på kanten fra start, men ellers var der ikke meget nyt kød på David Moyes’ mandskab.
David de Gea var første mand, der kom i aktion for hjemmeholdet, da han holdt et spark fra Oscar ude. Ellers viste mandskaberne utroligt meget respekt for hinanden, og tillod ikke for meget udslag fra fundamentet i kampens åbning.
Robin van Persie fik sparket en smule liv i kampen efter 25 minutters spil, men heller ikke han kunne bryde låsen.
Tættest kom Tom Cleverley i første halvleg, da han forsøgte sig med venstrebenet fra lang afstand. Uden held dog, og så måtte parterne gå til pause med 0-0.
Danny Welbeck stod for hjemmeholdets største chancer fra anden halvlegs start, men på trods af godt opspil fra Wayne Rooney, kunne han ikke true Petr Cech i to omgange.
True keeperen kunne til gengæld Gary Cahill, da han kanonerede et forsøg mod målet fra lang afstand efter en times spil, men David de Gea holdt den sikkert.
Kort efter sparker Tom Cleverley den tydeligt op på hænderne af Frank Lampard i feltet, og selvom dommer Martin Atkinson stod godt placeret, valgte han ikke at dømme straffe.
Opgøret manglede absolut ikke nerve, men der var i stedet imellem chancerne. Wayne Rooney prøvede den af fra lang afstand med et kvarter igen, men Petr Cech klarede.
Manchester United virkede ikke synderligt ivrige efter at tage sejren, men hvis det var tilfældet, så kunne man gange det med 100 i forhold til Chelseas indstilling til kampen.
Derfor måtte det ende som det startede 0-0.