Smalling vil sætte sig i respekt på Anfield

Chris Smalling, som meget vel kan blive Manchester Uniteds anfører i morgen mod Liverpool, understreger vigtigheden af at vinde duellerne tidligt i opgøret.

På trods af en ujævn sæson for Louis van Gaals tropper generelt, har Chris Smalling været et af lyspunkterne. Som styrmanden i midterforsvaret har han taget ansvar, og det regner han også med at gøre i morgen mod Liverpool.

Den 26-årige forsvarsklippe understreger således, hvor vigtigt det er, at man tidligt i kampen får sat sig i respekt over for sin modstander. Det siger han til manutd.com.

– De første 20 minutter kan godt være rimelig hektiske, synes jeg. 

– Men du vil gerne prøve at få taget på modstanderen, lige meget hvem du spiller imod. For mig handler det for eksempel om angriberen. Meget tidligt i kampen prøver jeg at få sat en tackling ind, så man er sikker på, at man dominerer. 

– Det her er kampe, enhver spiller ser frem til at spille, og det er uden tvivl en kamp, som jeg ser frem til at spille.

– Det er godt, at manageren ser det ud fra et taktisk synspunkt, og før kampene arbejder vi altid på taktikken på træningsbanen, så vi ikke bliver for fanget af øjeblikket. Men når du overtræder den hvide linje, så synes jeg, at følelserne kan bruges til at skubbe til dig og forhåbentlig give en bedre præstation.

Siden sin ankomst i 2010, er det blevet til 190 United-kampe for den høje midterforsvarer.  Spiller Smalling mod Liverpool torsdag aften, vil det være hans kamp nummer 40 for sæsonen – en rekord for englænderen.

Opgøret sparkes i gang kl. 21.05. Det bliver vist på 6’eren.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Valencia klar til at gøre comeback

Næste artikel

Van Gaal jagter sin 5. sejr over Liverpool i streg

ANNONCE