Van Gaal jagter sin 5. sejr over Liverpool i streg

Louis Van Gaal ønsker en sejr, når United torsdag tørner sammen mod Liverpool på Anfield. Det vil være hans femte sejr over Merseyside-klubben i lige så mange opgør.

Under Louis Van Gaal’s ledelse har Manchester United fået tilføjet en række statistikker og rekorder af den mere kedelige slags. Eksempelvis havde United, før sidste uges 1-0 nederlag, ikke tabt på udebane til West Bromwich i 32 år.

Van Gaal’s indbyrdes statistik mod de evige rivaler Liverpool fejler dog ingenting. Fire sejre i ligeså mange opgør er det blevet til i hans tid som United-manager.

Når United imorgen møder Liverpool, ser den 64 årige hollænder gerne, at han kan tilføje sin femte sejr i streg over klubben på CV’et. Noget der i så fald fald vil være en ny rekord af den mere postive slags.

– Hvis vi vinder for femte gang, så er jeg også i historiebøgerne med en god rekord.

– Det er bemærkelsesværdigt, at vi har slået Liverpool så mange gange under mig, men det er godt for mig, for fansenes påskønnelse er større, når jeg slår hold som Liverpool, lød det fra Van Gaal på dagens pressemøde før kampen, ifølge The Guardian.

Mærkværdigt nok er det første gang, de to hold mødes i en europæisk turnering, men det gør ikke opgøret mindre spændende, lover Van Gaal.

– Vi skal vinde. Det gør ingen forskel, at det er en europæisk turnering. United mod Liverpool er altid et stort opgør. Det er historisk, og opgøret er endnu større nu, hvor begge hold kæmper for Champions League-pladsen

– Jeg håber at vi vil slå dem for femte gang, men det er mere for fansenes skyld, end det er for min egen.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Smalling vil sætte sig i respekt på Anfield

Næste artikel

LvG: Vi er ikke for store til Europa League

ANNONCE