I denne sæson er det blevet til to mål i 24 kampe fra Chris Smalling, men den engelske forsvarsspiller arbejder hårdt på at score flere mål i fremtiden. En evne, som trænerne i klubben lægger stor vægt på hos forsvarsspilerne.
“Jeg arbejder hårdt på at forbedre mig på hjørnespark- og frisparkssituationerne. Da jeg kom til klubben, kom et par af trænerne hen og pointerede, at de gerne så, at der blev scoret mål fra forsvarsspillerne,” udtaler forsvarsspilleren til manutd.com
“Nemanja Vidic har selvfølgelig scoret et par stykker, og hvis jeg kan tilføje “målscoring” til mit arsenal, er det et massivt plus point.”
Smalling har i denne sæson imponeret og vist stor alsidighed ved at have spillet både i det centrale forsvar og på højrebacken. I september blev han belønnet af Fabio Capello, der gav Smalling sin debut for det engelske landshold, da England mødte Bulgarien.