Den engelske angriber, som United hentede for 6 mio. pund i ærkerivalerne fra Leeds United i sommers, roser Manchester Uniteds nuværende form og siger at United godt kan være stolte af sæsonen, selvom den muligvis kan ende med en andenplads.
Til MUTV udtaler Alan Smith:
“Vores form ligenu kan vi takke alle i klubben for.
Hvis vi kan forblive ubesejrede i resten af sæsonen og stadig ligge på andenpladsen, så kan vi se tilbage og konkludere at i nogle andre sæsoner ville vi have vundet titlen,” udtaler den netop tilbagevendte Smith, som hentyder til sæsonstarten, hvor det meste af Uniteds stamhold var ude med skader og karantæner i tide og utide.
Han lover at United vil prøve til det sidste for at vinde det engelske mesterskab og næste stop bliver imod Crystal Palace.
“Vi vil kæmpe for en sejr imod Crystal Palace på lørdag, fordi man ved aldrig hvad der kan ske.
Vi har stadig en chance og så længe den er der, så vil vi kæmpe til det sidste,” kommer det fra patriotiske Alan Smith.
Alan Smith fik i lørdags comeback imod Portsmouth.