Sønderknust Antonio Valencia kan misse den sidste kamp

Antonio Valencia var tiltænkt spilletid i næste uges træningskamp mod AIK Stockholm, men Christian Benitez’ dødsfald sætter formentlig en stopper for dette.

Antonio Valencia var ikke med på Manchester Uniteds turne i Asien og fik istedet spilletid da et mindre stjernespækket hold i går slog Crewe.

Men det var uden tvivl med tankerne et helt andet sted, at Antonio Valencia trådte på banen i går.

Antonio Valencia var nær ven af Christian Benitez, fodboldspilleren som i søndags afgik ved døden i en alder af blot 27 år.

De to var blandt andet tidligere holdkammerater og Valencia reagerede også på det tragiske dødsfald på sin Twitter-profil med stor sorg.

Planen er at Benitez skal begraves i hjembyen Quito og ifølge The Mirror, så ventes Valencia at bede om at rejse til begravelsen.

Det var ellers ventet at Valencia ville få spilletid når Manchester United spiller den sidste officielle træningskamp, når de på tirsdag møder AIK Stockholm.

De spillere som var med i Asien ankom i morges tilbage til Manchester. Spillerne har fået et par dages fri, hvilket flere benytter til ferie med familien. Blandt andet er Da Silva-tvillingerne allerede taget til Mallorca, mens Anders Lindegaards kæreste Missé har afsløret at de er på kærlighedsferie i Paris.

Forrige artikel

Video: Se alle Rio Ferdinands videodagbøger

Næste artikel

Endnu en sejr ved Milk Cup

ANNONCE