Solskjær afviser Brøndby

Ole Gunnar Solskjær har ikke lyst til at overtage det brandvarme trænersæde i den kriseramte danske storklub Brøndby IF.

Brøndby får ikke glæde af Manchester United-legenden Ole Gunnar Solskjær, der som manager har ført norske Molde til to mesterskaber på stribe. 

Det slår den tidligere topangriber fast over for Tipsbladet.dk. 

– Jeg har fået mange gode spørgsmål, men nej, jeg er under kontrakt her i Molde, jeg skal ikke være træner i Brøndby, siger Solskjær. 

Brøndby sikrede sig i går endnu en sæson i Superligaen efter en 1-0-sejr over Horsens. 

Vestegnsklubben mangeårige deroute blev første gang italesat af den nuværende United-assistent René Meulensteen, efter han blev fyret som cheftræner i Brøndby tilbage i 2007. 

Her sagde hollænderen, at Brøndby var en syg klub, som skulle have hjælp hurtigst muligt. 

Forrige artikel

Video: Sådan blev finalesejren sikret over Spurs

Næste artikel

Fergie: Familien var imod United

ANNONCE