Solskjær glæder sig til Liverpool-udfordring

Det er altid spændende, når man har muligheden for at teste sig selv mod de bedste hold, fortæller Ole Gunnar Solskjær

Førende Manchester United gæster søndag mestrene fra Liverpool, der i et par år har været det måske bedste hold i ligaen. Det er derfor en stor test, som Solskjær glæder sig meget til.

Opgørene mod Liverpool er altid specielle og denne søndag er ingen undtagelse.

– Man er altid spændt forud for sådanne kampe. For os betyder kampformen ikke så meget op til. Vi ved, det er stort øjeblik, når vi gæster Anfield for klubben, spillerne og fansene. Jeg ser virkelig frem til det, siger nordmanden på dagens pressemøde.

United har muligheden for at øge forspringet i toppen af ligaen med en sejr, men Solskjær holder fast i svaret fra de seneste uger: 

– Ingen husker tabellen i januar, og du får ikke noget for at ligge øverst i tabellen i januar, så der er ikke noget med ’tillykke’ for det er heller ikke noget, vi selv sætter så meget pris på. Det er hvor, vi ender når sæsonen er slut, der betyder noget, soger han.

Liverpools tyske træner Jürgen Klopp roser forud for opgøret både United og Marcus Rashford. Mestertræneren mener, at United fortjener at ligge, hvor de gør.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Klopp: United fortjener sine point

Næste artikel

Oldtrafford.dk Anbefaler: "Us and Them" en dokumentar om engelsk fodbolds største opgør

ANNONCE