Solskjær har fire tvivlsomme profiler før Brighton-kamp

Marcus Rashford og Mason Greenwood træner med igen, men der er tvivl om Anthony Martial, og Victor Lindelöf.

På søndag gælder det igen Premier League-fodbold, og Manchester United skal i aktion mod Brighton & Hove Albion. Her er der fire profiler, som alle er mere eller mindre tvivlsomme, fortæller Solskjær på dagens pressemøde.

– Marcus og Mason skal vise, de kan komme igennem træningen i morgen (lørdag, red.). De var begge med i dag, og forhåbentlig oplever de ikke en reaktion på det, siger manageren ifølge manutd.com.

– Hverken Victor eller Anthony trænede mig, og vi venter stadig på den endelige besked på, hvordan de har det, siger Solskjær.

Der er også et spørgsmålstegn omkring målmandspositionen, hvor Dean Henderson overtog, da David De Gea tog hjem for at være hos kæresten ved fødslen af parrets første barn.

– Jeg har valgetmellem to top målmænd, og det er en fornøjelse at have dem begge her. Vi har ni plus forhåbentlig fem kampe, fordi vi gerne vil vinde Europa League, så der bliver spilletid til dem begge, siger nordmanden.

Sidst Manchester United mødte Brighton var på udebane i sæsonens begyndelse, hvor United måtte slide sig til en sejr, der først blev sikret på et straffespark af Bruno Fernandes, EFTER kampen faktisk var blevet fløjtet af.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Podcast: Målmandsdebat og mulig kontraktforlængelse til Ole

Næste artikel

United lancerer ny kampagne i kampen mod racisme

ANNONCE