Solskjær om debutanterne: De leverede en god præstation

Ole Gunnar Solskjær var efter kampen tilfreds med præstationen fra de unge debutanter på trods af et nederlag i Kasakhstan.

Ole Gunnar Solskjærs unge tropper knækkede i den kasakhiske kulde og måtte gå fra banen med et nederlag på 1-2 til FC Astana. En kamp, hvor hele seks spillere fik førsteholdsdebut.

På trods af nederlaget var manager, Ole Gunnar Solskjær, stolt af debutanterens præstation.

– De (debutanterne, red.) leverede en god præstation. Til tider var vi helt fremragende, men vi tillod dem (FC Astana, red.) at presse os tilbage i kortere perioder, og det kostede os i sidste ende. De (FC Astana, red.) havde 10 rigtig gode minutter, hvor de blev bedre og bedre. Det er sådan noget, som vores unge drenge skal lære af. Vi havde dog chancerne til mere, udtalte den norske manager efter slutfløjt til MUTV. 

46-årige Solskjær havde dog ikke kun roser til de unge debutanter. Også Jesse Lingard fik ros med på vejen.

– Mål er vigtige for offensivspillere som ham. Han lavede et fantastisk mål og leverede en topklasse præstation. Han førte holdet an med sin energi og sit drive. Jeg synes, at han kan være stolt at sig selv i dag.

Manchester United fører fortsat gruppe L efter fem kampe, hvor det er blevet til 10 point. Hollandske AZ Alkmaar, der ligger nummer to med otte point, har dog en hjemmekamp en hånden imod serbiske Partizan Beograd. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Lingard: Stort for Manchester Uniteds ungdom

Næste artikel

Debutanten Laird: Vi må lære af denne kamp

ANNONCE