Solskjær roser mentaliteten på Uniteds hold

Manageren er glad for den øgede konkurrence om pladserne på sit United-hold.

Der er ikke plads til, at nogen Manchester United-spillere bare kan tro, de kan vade ind i startopstillingen, fordi der er flere forskellige spillere, der byder sig til og skaber konkurrence.

Det skaber en sund mentalitet på holdet, fortæller Ole Gunnar Solskjær ifølge The Guardian. 

– Der har virkelig været en mentalitetsændring. Et er, at de er et eller to år ældre, end da jeg kom. Noget andet er, at det er nogle stærke personligheder, vi har hentet ind, siger Solskjær og fortsætter.

– Der er konkurrence om pladserne, som betyder, at man ikke bare kan fake sig til en plads på holdet. Man fortjener kun at være med på holdet, hvis man bidrager, siger han.

Nordmanden peger også på Nemanja Matic og Juan Mata som to spillere, der, selvom de ikke nødvendigvis er en del af den faste stamme, bidrager til en sund mentalitet.

– De er to vindere, og de spiller ikke nødvendigvis hver gang, men de er så indflydelsesrige i truppen, i opvarmingen og under kampe hvor de ikke spiller, siger han.

Nordmanden indrømmer også, at det var svært at droppe Scott McTominay og Fred til kampen mod Wolves, fordi de to havde leveret flot op til.

I morgen, nyårsdag, kan United med en sejr mod Aston Villa spille sig op på siden af Liverpool i toppen af Premier League.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Sky Sports: Jesse Lingards kontrakt forlænges med et år

Næste artikel

Tidligere United-manager Tommy Docherty er død

ANNONCE