Solskjær til Wilson: Gør som Van Persie

James Wilson spås store muligheder for at slå igennem på Uniteds førstehold, og han har alletiders mentor i Robin van Persie, mener Ole Gunnar Solskjær.

James Wilson har endnu sit første sæsonmål for United til gode, men skal man tro den tidligere norske målmager, så har han alle muligheder for at slå igennem på førsteholdet.

– Jeg arbejdede (da Solskjær var reserveholdstræner, red.) meget med ’93 årgangen Pogba, Tunniclife og så videre, men Wilson var fra årgang 1995. Jeg så ham dog ofte på u-18 holdet, og vi vidste alle sammen, at han havde en chance for at klare det, udtaler Solskjær til United Review.

– Der er helt sikkert et potentiale. Han har fart, han kan afslutte, og når han får bygget noget på kroppen, vil han blive endnu bedre.

Ifølge Ole Gunnar så har Wilson i Robin van Persie en spiller, han kan læne sig op ad og lære rigtig meget af.

– Som ung angriber kan du ikke have en meget bedre mentor end ham. Mit råd til Wilson ville være, at han bare skulle kopiere hans spil – så enkelt er det, slutter Solskjær.

Forrige artikel

Mata: For afhængige af de Gea

Næste artikel

Herrera: Jeg er uskyldig

ANNONCE