Souness: Zlatan er årets spiller

Den tidligere Liverpool-manager Graeme Souness mener, at Zlatan Ibrahimovic bør kåres til årets spiller i England.

Da United i sommer hentede Zlatan på en fri transfer var der mange, der tvivlede på, at svenskeren kunne klare mosten i engelsk fodbold. 41 kampe og 28 mål senere er kritikken gjort til skamme.

Det var i høj grad Zlatans alder, der gjorde, at mange tvivlede på ham. Men netop alderen gør, at Graeme Souness mener, at Uniteds stjerne bør kåres til årets spiller.

– I starten af sæsonen sagde jeg, at Zlatan skulle spille godt og score mange mål, hvis United skulle have en god sæson. Det er sådan, det er gået, siger Souness til SkySports.

– I min bog er han årets spiller. Ganske simpelt fordi han er 35 år.  Han har på egen hånd holdt dem inde i mange turneringer. Jeg elsker hans atttitude, og jeg er sikker på, at han har vist holdet lyset i mørke perioder.

Der går mange rygter om, hvorvidt Zlatan forlænger sin kontrakt med United. En kontrakt der udløber til sommer.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Darmian kæmper for United

Næste artikel

Påsketilbud: Oplev sæsonens sidste hjemmekamp - Kun 2.995 inkl fly

ANNONCE