– Spændende at se den nye 11’er

Ryan Giggs ser ingen grund til at trække trøje nummer 11 tilbage, men glæder sig derimod til at se hvem der fremover skal bære den.

Når man hører ordet Manchester United, har navnet Ryan Giggs og tallet 11 næsten altid været noget af det første man tænkte på. Den walisiske troldmand har gennem mange år løbet op og ned af venstrekanten, og leveret mange store kampe i trøjen med 11-tallet på ryggen.

Fremover er Giggs på den anden side af sidelinjen, og dermed er trøjen med 11-tallent nu ledig. Og står det til Giggs selv, skal trøjen ikke trækkes tilbage, som man ellers har set flere andre klubber gøre, når klublegender takker af.

– Nej, jeg ved der er specielle tilfælde, og det er helt op til klubben jo, men jeg synes ikke det ville være rigtigt at gøre her i United, hvor der produceres store spillere hele tiden, siger Giggs i følge manutd.com.

Derimod er waliseren spændt på at se hvem den nye mand i 11’eren bliver, også selv om der vil være pres på.

– Jeg har ikke tænkt så meget over hvem der nu skal bære trøjen, men de er vel ikke under pres jo vel. Jeg ser frem til at se hvem det bliver, og ønsker vedkommende alt det bedste. Jeg havde selv trøje nummer 7 et par gange, men oftest var det 11’eren, da den tilhørte venstrekanten, og så kom de faste numre jo derefter, siger Giggs.

Forrige artikel

Vidal: Ville elske at spille for en af verdens største klubber

Næste artikel

Reus, Hummels, Vidal og alle rygterne

ANNONCE