Spansk interesse glæder Ricardo

Den madrilenske forstadsklub Getafe, der har sikret sig endnu et års ophold i den bedste spanske række, udviser nemlig nu interesse for den tidligere…

Den madrilenske forstadsklub Getafe, der har sikret sig endnu et års ophold i den bedste spanske række, udviser nemlig nu interesse for den tidligere Valladolid-keeper, og den interesse varmer i en spillemæssig kold tid for Ricardo.

Han fortæller til den spanske avis AS, at hans agent for tiden er i forhandlinger med Getafe og at han håber et skifte vil falde på plads snart. Ricardo har bare optrådt i en enkelt ligakamp og en række ligegyldige Champions League-kampe i sit tre-årige virke på Old Trafford – med et års lejeophold i Santander inkluderet – og derfor får han da også lov at tage uhindret tilbage til sit hjemland til sommer, når kontrakten rinder ud.

“Det er rart, at Getafe stadig har interesse i mig og at de giver mig en mulighed for at retunere til Spanien. Sandheden er jo, at jeg ikke har fået mange minutters spilletid her. Jeg er fra Madrid, så et skifte til Getafe vil være perfekt for mig, og jeg har nu ladet min agent få skiftet til at falde i hak, som vi så må se om det gør,” siger Ricardo, der tidligere ellers helst har villet bevise sit værd på de britiske øer efter United-karrierens slutning.

Forrige artikel

Ekspert: Coolmore siger nej

Næste artikel

Yorke på kontrakt i Australien

ANNONCE