Spector var sommerens første halvstore navn, der forlod Old Trafford, da West Ham og United blev enige om en handel til en værdi af 500.000 pund. Men United havde gerne beholdt den amerikanske forsvarer.
“Jeg fik nogle kampe for et par år siden, og da mit lejemål i Charlton ophørte, var jeg da også fuldt indstillet på at vende tilbage til United. Men de købte jo mange nye folk til lige netop min position, og til sidst besluttede jeg mig alligevel for, at jeg måtte videre. United tilbød mig ellers en kontraktforlængelse, men Sir Alex forstod også, at jeg gerne ville til at spille fast,” fortæller Spector.
Det tidligere United-talent, der er fast på The Hammers” højre back, får mulighed for at hilse på sine gamle venner, når United i næste weekend drager til Upton Park.