Spurs-manager om transfers: Vi kan ikke hamle op med United

Tottenhams Mauricio Pochettino indrømmer, at London-klubben ikke kan være med, når Manchester United spiller med transfermusklerne. – Vi er nødt til at satse på de unge spillere, siger argentineren.

140 millioner pund. Så mange penge har Manchester United ifølge engelske medier brugt på at hente Victor Lindelöf, Romelu Lukaku og Nemanja Matic henover sommeren.

De store økonomiske muskler gør, at andre topklubber i Premier League simpelthen har opgivet at konkurere med “De Røde Djvæle” på transfermarkedet. Det fortæller Tottenhams manager Mauricio Pochettino, skriver Manchester Evening News. 

– Vores fans ved, at vi ikke kan konkurere med Manchester United og Manchester City, når det kommer til at købe spillere. Vi kan ikke hamle op med dem, siger den argentinske manager, der førte Spurs til en andenplads i 2016/17-sæsonen. 

Trods den flotte placering har holdet ikke forstærket sig med en eneste spiller. Mange af klubbens penge går til at rive White Hart Lane ned og bygge et nyt stadium. Og så er passiviteten på transfermarkedet også en del af en større strategi, påstår Mauricio Pochettino:

– Jeg synes, det er bedre at bruge unge spillere, der kommer igennem akademiet. Så kan du forbedre dem, og deres motivation bliver bedre. 

 

QUICK LINKS

Forrige artikel

Romero: Jeg har stor respekt for Sampdoria

Næste artikel

Rooney – en epokes afslutning

ANNONCE