Stepney: de Gea kan blive en succes

Den unge spanier er blevet kritiseret for sine præstationer i sæsonens første to kampe, men Stepney er ikke en af dem, der tvivler på den nye målmand: “…

Den unge spanier er blevet kritiseret for sine præstationer i sæsonens første to kampe, men Stepney er ikke en af dem, der tvivler på den nye målmand:

“Han er kun tyve år gammel og har en masse, han skal lære. Han kan kun blive bedre.”

“Når jeg siger bedre, så husk på, at han altså er rigtig god nu. Han kan nå de samme højder som Peter Schmeichel og Edwin van der Sar.”

I et interview med BBC radios “Manchester”s Red” sagde Alex Stepney, som spillede 539 kampe for Manchester United imellem 1966 og 1978, at han er sikker på, at Alex Ferguson nok skal hjælpe de Gea, hvis han har nogen problemer:

“Knægten kommer til at arbejde hårdt, og han har de rigtige folk til at tage sig af ham.”

Stepney havde også kommentarer til de første par mål, som de Gea har lukket ind:

“Det første mål på Wembley var nøjagtig det samme som Uniteds mål. Det er virkelig en svær bold, at forsvare. Det var et godt frispark.”

“Det andet mål var en fejl, og som målmand bliver du bare nødt til at indrømme, at du lavede en fejl.”

“Imod West Brom syntes jeg faktisk, at Long gjorde det godt. Han var hurtig og fangede de Gea ude af koncentration.”

“Men det her er Premier League. Han har aldrig spillet i en liga som denne, og som 20-årig kan han kun blive bedre.”

Vil du over og se, om Alex Stepney får ret?

Forrige artikel

Hernandez: Sproget er vigtigt

Næste artikel

Reina forsvarer de Gea

ANNONCE