Erik ten Hag

Steve McLaren: Ten Hag er som Sir Alex

Tidligere engelsk manager og Twente-træner Steve McLaren ser noget Sir Alex Ferguson over Erik ten Hag.

Det ligner, det er et spørgsmål om tid, før nuværende Ajax-træner Erik ten Hag præsenteres i Manchester United som den nye, permanente manager. Men hollænderen skulle igennem en længere dannelsesperiode, før han blev til det, han er i dag.

Blandt andet under Steve McLaren, som blev cheftræner i Twente, hvor Ten Hag var assistent. Og McLaren, der gik fra jobbet som engelsk landstræner, var meget imponeret af, hvad han så fra den aspirerende træner tilbage i slutningen af 00’erne.

– Han ville udarbejde minutiøse taktikker mod modstanderne. Hvordan vi skulle presse og bygge op. Jeg troede før, at jeg vidste meget om fodbold. Men jeg vidste intet om fodbold, fortæller McLaren til The Athletic, som også fortæller om Ten Hags detaljeorienterede træk.

– Dagen efter, jeg startede, begyndte vores preseason. Han tog sin mappe frem, og i den lå seks ugers preseason-træningspas. Hvert minut fra hver dag lå der, helt ned til drikkepauser, nedvarmninger og individuel træning.

– Det var så detaljeret. Jeg havde aldrig set noget lignende før. Og jeg har aldrig set noget lignende siden, siger McLaren.

Steve McLaren har, udover trænerjobs for det engelske landshold og førnævnte Twente, også stor Premier League-trænererfaring, heriblandt som assistent for Sir Alex Ferguson i Manchester United omkring årtusindeskiftet.

– Jeg havde før arbejdet med Sir Alex, og jeg tænkte altid, at hans indskiftninger og justeringer var lidt underlige, men de virkede som regel altid. Og sådan var Erik (ten Hag, red.) også.

– Han kunne se ting i spillet fra sidelinjen, som jeg skulle langt op på tribunen for at se. Han kendte svaret til alt, modstanderne kastede mod os. Hvordan man skulle ændre positioner, formationer; alting, lyder McLarens afsluttende roser mod Ten Hag.

Vil man læse mere om Erik ten Hags udvikling som træner, kan man læse dette fremragende skriv fra The Athletics Nick Miller.

Forrige artikel
Erik ten Hag

Troværdige journalister: United og Ten Hag har mundtlig aftale på plads

Næste artikel
Erik ten Hag

OldTrafford.dk Anbefaler: Sådan endte Ten Hag, hvor han er i dag

ANNONCE